Deva Hjem af Phillip Densted
En japansk samuraj opsøgte engang en berømt åndelig lærer. Han var ankommet i god tid, og havde dermed lejlighed til at sidde og høre nogle af de øvrige besøgende stille læren spørgsmål om dette og hint, før det blev hans egen tur.
Selv om samurajen var en dygtig mand på sine felter, sad han og blev mere og mere ubehageligt til mode ved situationen, jo mere han hørte de øvrige besøgendes spørgsmål.
"Sikke dybsindige spørgsmål de andre besøgende stiller," tænkte han. "Sådan nogle kloge tanker har jeg da aldrig gjort mig. Måske er jeg ikke nær så klog som de andre."
Da det endelig blev samurajens tur, var han ikke mange sure sild værd. Inden han imidlertid nåede at stille den åndelige lærer nogle spørgsmål, bad læren ham følge efter sig ud i haven.
Læren der havde opfanget samurajens problem, spurgte ham så:
"Kan du se appelsintræet der?"
"Ja, det er smukt, og det er endda i blomst," svarede samurajen.
"Ja, og kan du se rosenbusken der?" spurgte den åndelige lærer.
Samurajen nikkede bekræftende.
"Hvilken af de to planter er bedst?" spurgte læren.
Samurajen tænkte sig om, og så mere og mere forvirret ud, og sagde så endelig:
"Det kan jeg da virkelig ikke sige. Hvordan kan man sammenligne et appelsintræ og en rosenbusk. De er jo ganske vist begge vækster, men de tjener jo hver deres formål, og har hver deres skønhed".
"Ja, netop!" svarede den åndelige lærer, "og det samme gælder for mennesker. Vi er alle mennesker, og alligevel ser vi forskellige ud, føler og tænker forskelligt osv. Så når du tænker andre tanker end de andre besøgende, og derfor vil stille andre spørgsmål, betyder det ikke, at du ikke er lige så værdifuld. Det betyder kun, at du er et andet menneske, som har din helt personlige baggrund, dine helt personlige erfaringer, og dermed din helt unikke måde at tænke og føle på. Lige så lidt som du kan sammenligne naturens forskellige vidundere, kan du sammenligne mennesker. Vi er alle forskellige, og det betyder hverken mere eller mindre end at vi er forskellige".